Individuel terapi Started April 20, 2016 5108 Tilbyder jeg både til voksne, børn og unge, som har mange forskellige udfordringer i livet. Udfordringer som både kan være i forhold til sig selv og i relation til andre mennesker, til privatliv, arbejds- eller skoleliv.. Med terapi mener jeg en samtale med en psykolog som har specialiseret sig i psykoterapi. Terapien hos mig tager altid udgangspunkt i dine behov, og sammen finder vi ud af hvilket fokus vores samtaler skal have, hvilke metoder der er hensigtsmæssige, og hvor ofte vi skal tale sammen. En samtale vare typisk 45-50 minutter. Forløbets varighed er meget individuelt, men mange kan have udbytte og glæde af fra 6-10 samtaler.
Par terapi Started April 20, 2016 2457 Er samtaler hvor begge i parret ønsker at skabe en forandring i deres relation. Det kan være begrundet i uheldige mønstre i samlivet, dårlig kommunikation eller overvejelser om, at opløse parforholdet. Her kan jeg tilbyde samtaler i et neutralt rum mhp. udvikling eller afvikling af parforholdet, således at disse ofte udfordrende og svære samtaler bliver konstruktive for jer og jeres fælles situation. Parsamtalerne varer 1 1/2 time og intervallerne er afhængige af jeres behov.
Familie terapi Started April 20, 2016 2250 Kan være meget brugbart der hvor en eller flere i familien ikke trives eller har forskellige udfordringer. Familien kan være den allervigtigste støtte, men er måske kørt fast i nogle uhensigtsmæssige mønstre. Samtalerne med mig, kan udvikle nogle mere hensigtsmæssige mønstre i familien, således at hele familien styrkes gennem denne proces.
Supervision Started April 20, 2016 2075 Er en metode hvor jeg kan vejlede og få gruppen til at reflekterer og udvikle deres faglighed. Dette gøres med forskellige faggrupper individuelt eller i grupper. Det er oftest ud fra en systemisk eller narrativ referenceramme at jeg superviserer. Jeg ser min rolle som en slags “katalysator” for faglig udvikling både hos den enkelte og for gruppen.
Undervisning Started April 20, 2016 2092 Jeg beskæftiger mig med flere forskellige terapi forløb alt efter behov, herunder individuel terapi af både børn og unge, voksne, parterapi, familieterapi, samt flergenerations udfordringer.
Rådgivning Started April 20, 2016 1953 Jeg har stor erfaring med behandling af børn, og har igennem mange år givet rådgivning til forældre. Hvis du er udfordret i din forældrerolle både til egne og måske også mht. sammenbragte børn, kan jeg tilbyde dette. Rådgivningen er ud fra dine behov og jeg tilstræber at dit udbytte skal være konkret og brugbar for dig og hele familien.